Risgrød

Portioner: 1

Tid: 10 min.

Ingredienser:
  • ½ dl. rismel eller fuldkornsrismel
  • 1½ dl. koldt vand
  • ca.½ dl. modermælk eller drikkeklar modermælkserstatning
  • 1 tsk. fedtstof

OBS: Se Sundhedsstyrelsens udtalelse om risgrød til de små i kommentarerne nedefor!

Start med at røre rismel og vand sammen i en gryde. Bring det herefter i kog ved svag varme i 4-5 min., under omrøring. Tag gryden af blusset og tilsæt mælk og fedtstof, til grøden har den rette konsistens.

Fryseegnet: Ja

11 kommentarer
  • […] skål og blend med en stavblender, til det bliver en fin mos. Super lækkert som topping på f.eks. risgrød eller hirsgrød, eller som en lille dessert. […]

  • Kristina siger:

    Jeg kan simpelthen ikk få målestoks forholdene til at passe her. Det blir nærmere en klump – skal der ikk meget mindre rismel eller mere væde ved?

    • Hej Kristina.

      Tak for din henvendelse.

      Jeg kan da godt forstå du har problemer med målene, det er fordi der skal stå 1½ dl. koldt vand og ikke kun en ½ dl. vand. Beklager fejlen, tak fordi du gjorde mig opmærksom på det.

      God weekend.

      Mvh. Trine

  • Anette siger:

    Hvor længe kan det holde sig i køleskab? Tænker om man kan stille resten ind til næste dag?
    Mvh. Anette

  • Camilla siger:

    Hej

    Hvordan varmer man det op hvis man vælger at fryse det? Er det bare i mikroovnen i nogle sekunder og så mme + fedtstof i?

    Mvh
    Camilla 🙂

  • Katrine siger:

    Kan man bruge mme pulver. Og så istedet tilføje lidt mere vand under kogning?

  • Birthe siger:

    Synes lige andre skal vide hvad Fødevarestyrelsen anbefaler.

    Nye råd om riskiks og risdrik fra Fødevarestyrelsen

    16. maj 2013, Opdateret 17. maj 2013
    Fødevarestyrelsen har udarbejdet nye anbefalinger til forældre om risprodukter.
    Sundhedsplejersker og læger skal inddrage de nye råd i deres vejledning om mad og måltider til spæd- og småbørnsfamilier.

    Hovedbudskabet er, at ris sagtens kan indgå i en sund kost, men variation er vigtigt, således at babyen/barnet ikke får risgrød/ris hver dag. Riskiks og risdrik bør alle børn derimod undgå, lyder anbefalingen fra Fødevarestyrelsen.

    BAGGRUND

    Ris og risprodukter har et naturligt indhold af arsen, og mængden afhænger af jordforholdene og kan svinge meget fra egn til egn. Man kan derfor ikke udpege ris fra bestemte lande som mere eller mindre arsenholdige. Arsen er et grundstof, som findes, både som uorganiske forbindelser og forskellige organiske forbindelser. Den uorganiske form er klassificeret som kræftfremkaldende, mens den organiske form vurderes uproblematisk. Udsættes man for uorganisk arsen gennem mange år, vil det give en forøgelse af risikoen for kræft. Der er i udenlandske befolkningsundersøgelser fundet sammenhæng mellem udsættelse for uorganisk arsen og udvikling af kræft i lunger, blære og hud. Det skal bemærkes, at der ikke er fundet sammenhæng til børnecancer.
    Som udgangspunkt er arsen ikke farligere for børn end for voksne, men på grund af børns høje indtag af fødevarer i forhold til deres kropsvægt kan deres indtag blive højere end voksnes.

    FØLG FØDEVARESTYRELSENS NYE ANBEFALINGER OM RISPRODUKTER

    Variér grøden og sørg for at barnet ikke får risbaseret grød hver dag
    Undgå risdrik og riskiks til børn
    Rådet om grød gælder både hjemmelavet og industrielt fremstillet grød. Andre former for grød som fx fuldkornsgrød og speltgrød kan også indeholde ris. Sørg derfor for at variere mellem forskellige slags grød.

    FOREBYGGELSE & BORGERNÆRE SUNDHEDSTILBUD

    Forebyggelse & Borgernære Sundhedstilbud

    Axel Heides Gade 1
    2300 København S

    Telefon: 72 22 74 00
    E-mail: fobs@sst.dk

  • Skriv et svar til Katrine Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *