• 100 g. majsmel
  • 50 g. havregryn
  • 100 g. ølandshvedemel eller anden god hvedemel
  • 50 g. grov ølandshvedemel eller anden god grovhvede
  • ½ tsk. bagepulver
  • 1 tsk. ren vanilje, enten pulver eller fra vaniljestang
  • 1½ tsk. kanel
  • 2 spsk. olie
  • 2 dl. sødmælk

Der har været stor efterspørgsel på babykiks og har tidligere haft en opskrift liggende, men fjernede den igen. Jeg har nu lavet en opdateret version af den gamle opskrift. God appetit 🙂

Alle ingredienser røres sammen og æltes godt igennem. Dejen lægges i en skål med film over og stilles i køleskabet i en ½ time.

Herefter rulles dejen ud og uanset hvad SKAL kiksene være mindst 0,5-0,8 cm tykke, da de ellers knækker nemt. Udstik eller skær kiksene ud og læg dem på en bageplade med bagepapir. Sættes i ovnen ved 180 grader i 15 min. Når kiksene kommer ud er de en smule bløde, men så snart de er kolde bliver de hårde.

Ølandshvedemel fås bl.a. online hos Bagetid.dk

HOLD ALTID ØJE MED BABY NÅR DE SIDDER MED KIKSENE, LAD DEM IKKE SPISE UDEN OPSYN!

P1000225

P1000228